Om køreskolen og lidt om mig

Navnet er Michael Møller, 51 år gammel,  jeg har en alsidig baggrund, der har ført mig til min nuværende karriere som kørelærer på fuld tid. Efter en alvorlig motorcykelulykke i 1988, hvor jeg var passager, blev mit ben/knæ skadet, og jeg måtte desværre opgive mit tidligere job som klejnsmed. Denne livsændrende begivenhed førte til, at jeg i 2001 startede min karriere som kørelærer.

I dag besidder jeg en bred vifte af kørekort, herunder gaffeltruck, store lastbiler med påhæng og busser. Min omfattende kørekortportefølje har givet mig et solidt fundament og en dyb forståelse for trafikforholdene på vejene, som jeg formidler til mine elever.

Jeg har også gennemgået en række specialuddannelser, herunder uddannelse som kørelærer til kategorierne B-C-D-E (bil, traktor, lastbil, bus, påhæng), førstehjælpsinstruktør, knallertunderviser samt særlig godkendt kørelærer, der giver mig beføjelser til at uddanne kommende kørelærere. Jeg har også investeret tid i voksenpædagogisk grunduddannelse og adskillige kommunikationskurser.

Som underviser er jeg kendt for at være yderst rolig og tålmodig. Jeg vægter elevernes baggrund og individuelle behov højt og stræber altid efter at sikre, at mine  elever får mest muligt ud af undervisningen. Dette er alt sammen en del af min engagement i at levere den bedst mulige undervisning hos Byens Køreskolen Aars.

Jeg ser frem til at byde dig velkommen på holdet og hjælpe dig med at opnå dine mål.

Om køreskolen

Lidt historie om køreskolen.

Byens Køreskole Aars er startet i 2021. Vi er at finde i Aars på Højvang 1A, 70 meter fra busstationen.
Ved Byens køreskole Aars tilbyder vi undervisning til bil, trailer, traktor og generhvervelse af kørekortet. Derudover tilbyder vi også undervisning i førstehjælp med udstedelse af godkendte førstehjælpsbevis.

I køreskolen prioriterer vi kvalitet og fleksibilitet meget højt. Derved kan vi lave en god og seriøs undervisning, hvor humor også præger en stor del af vores undervisning. Det vil være den samme kørelærer som underviser i teori og kørsel og på manøvrebane/køreteknisk anlæg og til førstehjælp, Så alt forgår på køreskolen.

Vi køre hold på maks. 12 elever på køreskolen

Vil du vide mere? – Ring til mig, og få information om det kursus, du er interesseret i.
Send gerne en SMS til mig og du vil blive kontaktet i løbet af dagen/aftenen 3119 1000

Om unge

Unge med særlige behov:

Jeg har stor erfaring med unge der har særlige behov, herunder blandt andre:
Unge med autisme.
Unge med ADHD.
Andre psykiske lidelser.
Unge der er ordblinde.
Unge med indlæringsvanskeligheder.

Du skal være opmærksom på at det kan tage længere tid at erhverve kørekort. Hvis du har en diagnose skal din lægeerklæring typisk omkring embedslægen for at blive godkendt, hvilket kan tage op til 3-12 uger. Samtidig giver det at tage kørekort dig også mulighed for at have tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer og bekendtskaber. Jeg gør meget ud af at lave individuelle forløb, så forløbet passer bedst muligt til dig.
Husk at der er ubegrænset teori, uden at det koster ekstra, 6 måneder. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig.